Støtte til dig

Hjælp til selvhjælp, foreninger og rådgivninger

Vi ved godt at man som pårørende føler, at man bør være stærk. Men sygdom rammer hårdt – ikke kun for den indlagte. Det er ok at vise at du ikke er usårlig. Også overfor dig selv. Som ven eller familiemedlem, har du måske også selv et behov for at tale med nogen.

Som pårørende er der en lang række foreninger, du kan benytte.

Der findes også en lang række rådgivninger, som kan hjælpe dig både med det, der fylder hos dig og den du er pårørende for.

Det kan være svært at vide hvad der egentlig er bedst at gøre, når man bliver pårørende.

Som pårørende har man ofte lige så meget brug for at arbejde med at komme sig, som den man er pårørende for.

Det betyder, at man typisk kan have stor gavn af viden og færdigheder, der støtter en i at finde sine ressourcer. Derudover kan det være en stor styrke at danne netværk med andre pårørende.

‘Guiden for pårørende,’ er en håndbog på 24 sider til dig. Klik for at downloade

Her på hjemmesiden kan du orientere dig i de spørgsmål, der fylder hos langt de fleste, når man bliver indlagt.

Der er også bud på, hvor man kan få yderlige støtte, råd og professionel hjælp

Husk, at det ikke er din opgave at blive ekspert. Det bedste du kan gøre, er at vise, at den indlagte stadig er respekteret og accepteret, og en del af et fællesskab – også selvom det måske ikke er lige nu man skal samle mange mennesker.