Behandlingsplan og udskrivningssamtale

Behandlingsplan og udskrivningssamtale

FOR PÅRØRENDE:

De punkter, som borgere der har været indlagt til psykiatrisk behandling, ofte synes er vigtige at vide noget om, er:

  • Hvem følger op på min behandling efter udskrivelsen?
  • Hvor skal jeg henvende mig?
  • Hvad er psykiatrisk behandling efter udskrivelsen?
  • Hvad skal jeg leve af, hvor skal jeg bo og hvad skal jeg lave?
  • Hvad gør jeg, hvis jeg får behov for at kontakte min kommune eller jobcenter?

Hvis den person der skal udskrives ønsker din støtte, er der ikke noget særligt du skal kunne. Bare spørg, hvad du kan hjælpe med og hvad der er brug for.

Bliver du som pårørende eller bisidder spurgt om hjælp til noget konkret, er det altid godt at tage et kig på behandlingsplanen.

Som pårørende, kontaktperson eller bisidder kan du deltage i udskrivningssamtalen, hvis borgeren ønsker det.

Samtidig kan du som pårørende eller bisidder, medvirke til at sagsbehandler fra jobcenter eller socialforvaltning er med i udskrivningssamtalen og medvirke til at alle forhold (opfølgning af behandling medicinsk/terapeutisk, forhold vedr. bolig, uddannelse, arbejde, økonomi og hverdagen) indgår i behandlings­planen og drøftes ved udskrivningssamtalen.

Som pårørende eller bisidder kan du sammen med borgeren bruge tjeklisten.