Genskab hverdagen – i din kommune
Oplever du, at du – efter du er blevet udskrevet – har meget svært ved at få hverdagen til at fungere? I nogle kommuner er der cafeer, aktivitets- og væresteder, bostøtte, støtte- og kontaktpersoner, bofælleskaber og botilbud for mennesker i din situation.
Tilbuddene kaldes oftest ”socialpsykiatrien” eller ”psykosocial rehabilitering” eller ”psykosocial indsats.”
Tal med din socialrådgiver i din kommune om, hvilke muligheder du har.
Nogle gange har de frivillige foreninger cafeer eller væresteder.
Socialpsykiatri handler om den støtte og hjælp du kan få i din hverdag i din kommune. Socialpsykiatri omfatter alle de sociale tilbud din kommune har til dig.
Det kan være at du har behov for et botilbud, eller at komme på et værested. Der er også forskellige former for aktiviteter. Under særlige omstændigheder kan du få en støtte- og kontaktperson
Hvad der er af tilbud, er meget forskelligt og afhænger af hvor du bor. Tal med din sagsbehandler om tilbuddene i netop din kommune.
Recovery-terapeut, Claus Bech Nielsen, om forskellen på behandlingspsykiatri og socialpsykiatri.
Grundlaget for socialpsykiatriens menneskesyn er, at mennesker har ret til at tage beslutninger om deres eget liv.
Ligesom socialpsykiatrien arbejder ud fra et menneskesyn, som bygger på den opfattelse, at mennesket er socialt af natur og stræber efter at indgå i meningsfyldte relationer med andre mennesker.
Læs mere om socialpsykiatrien her.
Læs mere om foreninger for dig