Recovery-skoler og psyko-education

Recovery-undervisning / recovery-skoler

Det er en personlig proces at komme sig, som sker hen ad vejen på dine egne præmisser. Af samme grund kan ingen fortælle dig præcis hvilken vej du skal gå, for at få et hverdagsliv som er meningsfuldt for dig.

Recovery-kurser kan hjælpe dig med til at finde frem til hvilke ting, der er vigtige for dig, og ofte også pege på nogle konkrete ting du kan gøre, hvis du føler du sidder fast.

På kurserne får du typisk mulighed for at:

  • trække vejret så du selv kan forholde dig til hvad der er sket i dit liv
  • få indsigt i, hvordan du kan tage hånd om dit fysiske og psykiske velbefindende
  • smage på dine mål, ambitioner og drømme – i et tempo der passer til dig
  • være studerende i selskab med andre kursister og ikke bare syg (giver det mening?)
  • opleve et støttende og udviklende læringsmiljø

Hvad får pårørende mulighed for at lære på kurserne?

  • hvordan du som pårørende kan hjælpe dig selv
  • hvad det vil sige at komme sig efter en psykisk lidelse
  • hvordan du kan støtte andre i at komme sig

I Region Hovedstaden er der mange former for recovery-undervisning, bl.a. på Skolen for Recovery

Psykiatri-undervisning

Der er forskel på recovery og psykiatri-undervisning (psyko-education)  som er undervisning, der skal give dig indblik i, hvordan du bedst kan håndtere dine symptomer og sårbarheder.

Undervisningen er oftest mest relevant, hvis du er meget bekymret for at få det dårligt igen.

Du vil typisk lære om behandlingsmuligheder, at genkende symptomer, håndtere stress og få øje på kriser under opsejling. Undervisningen foregår typisk der hvor du er patient.

Måske har du allerede har fået tilbuddet – ellers kan du spørge din læge eller psykiater om, hvordan du bliver tilmeldt. Dine pårørende kan ofte også få tilbud om undervisning.

Herfra vil vi bare tilføje at der ikke er noget galt med dig. Du er ok som du er. Lad være med at tage den slags undervisning personligt, men se det som redskaber du kan bruge.

En tanke om “Recovery-skoler og psyko-education

  1. Pingback: Indlagt | Recovery Netværket

Der er lukket for kommentarer.