Siden 2011 er borgere, der er indlagt på en psykiatrisk afdeling i Region Hovedstaden, blevet tilbudt en guide til deres udskrivelse. Håbet er, at guiden er en hjælp og støtte i det, der statistisk set er en af de vanskeligste perioder i et menneskes liv.
Udskrivningsguiden er skabt på initiativ af sindslidende og pårørende, ud fra et princip om, at i den gode udskrivning, er den udskrevne selv en vigtig ressource.
At blive udskrevet fra en psykiatrisk afdeling kan være noget af en mundfuld. Ikke bare skal der tages hul på hverdagen igen. Noget skal også gøres anderledes, så den situation der førte til indlæggelsen, ikke gentager sig.
Tidligere indlagte fortæller, at det var små ting som det tomme køleskab derhjemme de tænkte på, imens tasken blev taget over skulderen og afdelingen skulle forlades. Og så det med vennerne, der forsigtigt skulle kontaktes, for at høre, om der blev sagt eller gjort noget dumt op til indlæggelsen.
Først hjemme igen, eller måske hjemme et nyt sted for første gang, skal der samles overskud til det næste møde med kommunen, jobcentret eller chefen. Her bedes man være med på en plan om hvad der skal ske – også selvom det oftest er uklart for en selv, hvilke hensyn, der egentlig skal tages efter indlæggelsen. Og så er der det, med at få den rigtige hjælp.
”Når en patient bliver udskrevet fra en psykiatrisk afdeling, er risikoen for, at vedkommende forsøger selvmord markant højere end ved indskrivning.
Ved udskrivning er risikoen op til 300 gange højere, end hos den almindelige befolkning, mens risikoen er op til 60 gange højere ved indskrivning.”
(Kilde: DR)
Illustration: Lais Christensen
At det er svært at blive udskrevet, underbygges af registerforskning fra Århus Universitetshospital. Statistisk set, er de første tolv måneder efter udskrivelse fra en psykiatrisk afdeling, en af de farligste perioder i et menneskes liv. Der er en stærkt forhøjet selvmordsrisiko. Og samtidig en forøget risiko for tilbagefald, kriminalitet og social isolation.
De forskellige risici hænger sammen med, at stort set ingen er færdigbehandlet ved udskrivning fra en psykiatrisk afdeling, hvilket heller ikke er meningen, da psykiatriske indlæggelser primært skal behandle akutte problemer.
Efter udskrivning skal borgeren på egen hånd opsøge sin læge, mødes med kommunen og komponere en velfungerende hverdag.
Overgangen fra en støttende hverdag på den psykiatriske afdeling til en tilværelse på egen hånd – kombineret med et fortsat behandlingsbehov – betyder, at psykiatriske patienter er sårbare når de bliver udskrevet. Og udsatte, hvis der ikke er den støtte og hjælp der er brug for.
Derfor kaldes de første seks måneder efter udskrivning for risikoperioden, og derfor arbejder stort set alle systemer på at forbedre indsatsen netop der.
Problemstillingerne der ledsager udskrivning, er velkendte af både regionale og kommunale myndigheder samt bruger- og pårørende-organisationer indenfor psykiatrien. Men den person, der står og skal udskrives, kender sandsynligvis ikke udfordringerne på forhånd. Samtidig er der en vis grad af dokumentation for, at hvis psykiatriske patienter inddrages i deres egen udskrivning, får de et bedre forløb og kommer sig i større omfang, end hvis de ikke inddrages.
Spørgsmålet er derfor, hvad der kan gøres, som hjælper den enkelte patient bedst muligt igennem udskrivningen – og som understøtter lysten til, at gøre ens egen udskrivning bedst mulig.
Det er et spørgsmål, der kan og skal forfølges i det uendelige – lige indtil psykiske kriser ikke længere er livsfarlige. Forhåbentlig er en del af svaret den udskrivningsguide, vi i projekt Din Gode Udskrivning bruger al vores tid på at blive en naturlig del af hverdagen i Region Hovedstadens Psykiatri.