Hvem er vi?

Mød menneskene bag siderne i Udskrivningsguiden

Her kan du møde de mennesker, der i 2013-2015 arbejdede med at styrke patienter og medarbejderes muligheder, for sammen at lave de bedst mulige udskrivelser.

Klavs
Klavs Serup Rasmussen
Tidl. projektleder i DGU
Efter min udskrivelse fra psykiatrien tog det mig mange år at danne mig et overblik over, hvad indlæggelsen egentlig havde betydet for mig og de muligheder, jeg havde. Mit håb er, at Udskrivningsguiden kan samle det, der er vigtigt for de fleste – og gøre det lidt lettere at skulle hjem og i gang igen. Jeg bruger mange kræfter på at få patienter og personale i psykiatrien til at bruge Udskrivningsguiden til have fokus på det, der er vigtigt for patienterne og det, der fylder når man er indlagt.

Eva-sort-hvid

Eva Toft
Tidl. undervisningsvejleder

Jeg arbejder for bedre udskrivelser i psykiatrien af både medmenneskelige årsager og for min egen udviklings skyld. Det giver rigtig god mening at udbrede kendskabet til Udskrivningsguiden, fordi jeg virkelig kan se, at den ville have gjort en stor forskel for mange af dem, jeg møder inklusive mig selv. Arbejdet med gode udskrivelser giver mine indlæggelsesperioder, som ellers føles ganske meningsløse, en form for berettigelse. Jeg arbejder for at komme længere i min recoveryproces, og da tror jeg man skal være aktiv selv, så dette er en stor mulighed for mig.

Som undervisningsvejleder i Projekt Din Gode Udskrivning trækker jeg på egne erfaringer med at have været med ude at undervise på afsnittene. Udover det overordnede mål med at få undervist personalet og patienterne i brug af Udskrivningsguiden forsøger vi samtidig at gøre underviserrollen til en udviklingsmulighed for borgere med brugerbaggrund.

Mynte-G

Gudmunda Arnardottir
tidl. underviser og tovholder

At komme mig begyndte allerede da jeg blev indlagt. Indlæggelsen var blot begyndelsen på en spændende rejse, hvor jeg var passageren. Rejsen har nu varet i 5 år og jeg har fået det bedre end jeg havde før jeg blev syg. Nu ved jeg hvad betyder noget og tager ikke livet for givet. Grundlaget er mit helbred.

Min rejse begyndte jeg tog imod den hjælp jeg fik tilbudt og efterhånden som jeg lærte mig selv at kende, har jeg erobret mit liv. Min hverdag betyder utrolig meget for mig, at hente min søn, lave legeaftaler, lave mad og min daglige cykeltur hvor jeg kobler af. Jeg er kommet videre og nu har jeg fået et arbejde. Sygdommen fylder mindre og mindre.

Mit sidste skridt på vejen var kontakten med Depressionsforeningen, her fik jeg et stærkt netværk, som har skubbet mig det sidste stykke af vejen og har givet mig en meningsfuld opgave; at være noget for andre.

Derfor giver det også dyb mening for mig, at besøge personale og patienter på de psykiatriske afsnit og undervise i Udskrivningsguiden. Der kan jeg bruge min kompetence som lærer og mine erfaringer som tidligere patient.

Jeg kender rejsen, jeg kan vise vej…