Kriseplan

Kriseplanen – et psykisk nødhjælpsværktøj

Lav din kriseplan alene eller sammen med andre. Måske kan du lave den, imens du er indlagt. En god kriseplan bygger på din viden om, hvornår du har brug for støtte fra andre, for at du føler dig tryg i dit liv.

Planen skal også beskrive, hvad der hjælper dig, hvis du føler du er ved at få det skidt. Brug planen til at bekymre dig mindre om de små kriser og holde dig fra de store.
Din kriseplan må gerne beskrive:

  • Hvad du sætter særlig pris på, og hvad der giver dig overskud.
  • Tegn på, at en krise er på vej, som du og andre kan lægge mærke til.
  • Hvis du fik en alvorlig krise. Hvordan ville du tænke og reagere?
  • Hvad du kan gøre, som virker godt for dig? Er det fx søvn eller at gå en tur.
  • Ting du skal lade være med, når du mærker at en psykisk krise er på vej.
  • Hvad andre kan gøre, som du føler, er en hjælp
  • Hvad du har brug for, at andre tager sig af, hvis du får det rigtig skidt og evt. skal indlægges igen. Har du børn, husdyr, planter? Regninger, der skal betales eller andre forpligtigelser, der skal tages hånd om?
  • Overvej – mens du har det godt – om du har særlige ønsker til din behandling, hvis du skal indlægges igen. Hvad har virket godt før? Hvad virker ikke?
  • Hvordan kan andre se på dig, at du har det dårligt?
  • Hvem skal have besked, hvis du bliver indlagt? Og hvem skal ikke vide det? Brug dit relationskort til at beslutte, hvem du føler er en del af din kriseplan.
  •  Aftal hvem der hjælper med hvad, hvis det bliver nødvendigt – hvis du stadig er indlagt, så lav også aftaler med personalet.

 

Psykolog, Irene Oestrich, om hvordan du kan bruge din kriseplan

Recovery-terapeut, Claus Bech Nielsen, om at holde styr på dine triggere og undgå krise