Du kan komme dig

Recovery – om at komme sig

Det er langt mere sandsynligt, at du kommer dig efter krisen, end at du ikke gør. God hjælp gør det lettere.

Spørger du mennesker, der selv har erfaring med at komme sig, fortæller de, at god hjælp består af mere end den rigtige medicin. De fortæller om en hjælp, hvor de selv har haft noget at sige og har følt sig som en del af det, der foregik. En hjælp, der har givet mening for dem – og som er foregået på et sprog, hvor de selv har kunnet være med. Brug guiden til at finde ud af, hvad der er god hjælp for dig.

Tro på, at den måde du beskriver dine problemer og ønsker på, er værdifuld. Hvis du selv tager del i det, der sker – om det så bare er at sætte ord på, hvad du brug for – gør det faktisk en forskel.

At komme sig efter alvorlige, psykiske problemer og genskabe sin hverdag kaldes for ”recovery”. Du får brug for både den rigtige behandling og den rigtige støtte for at komme dig. Støtten skal bygge på god og rigelig information om dine rettigheder og valgmuligheder. Jo før det sker, jo bedre. Det skal give mening for dig, og kan handle om alt fra at komme tilbage på arbejdet, til at du igen føler dig tæt på dine venner. Det hele er små skridt på din vej videre i livet.

Læs mere om, hvordan du kan:

Recovery-terapeut, Claus Bech Nielsen fortæller om, hvordan velværeplaner kan hjælpe dig til at få styr på livet

Det er vigtigt at slå fast: Du kan få det bedre. Men det kræver, at du gør noget selv for det. Husk at forkæle dig selv. Illustration: Lais Christensen

God hjælp skal give mening for dig- og foregå i et sprog, hvor du føler du kan være med. Illustration: Lais Christensen