Resultater: Peer dreven undervisning i psykiatrien

For at understøtte implementeringen og brugen af Udskrivningsguiden har tidligere patienter i perioden 2013-2015 undervist patienter og personale på psykiatriske centre i Region Hovedstadens Psykiatri. 

Her kan du læse om patienter og medarbejderes oplevelse af undervisningen.

Download hele rapporten (pdf)


Projektet har i perioden gennemført 52 undervisningsgange, der har involveret 116 afsnit, inkl. genbesøg. Der har været gennemført to typer aktiviteter:

  • Workshop ”Din Gode Udskrivelse” – for både medarbejdere og patienter. Er foregået på de enkelte afsnit og på tværs af afsnit. Workshoppen henvender sig medarbejdere og patienter, der ønsker at kunne arbejde aktivt med udskrivelsen.
  • Oplæg på et personalemøde – ”Introduktion til Udskrivningsguiden” for personalet, med ideer til dialog med patienterne om forberedelser til udskrivelsen, samt en gennemgang af relevante kapitler i Udskrivningsguiden.

Til alle aktiviteter har der været udleveret et spørgeskema. Dette er personalets og patienternes evaluering af projektets aktiviteter. Svarprocenterne er høje, og vurderes at være tilfredsstillende . For workshops ca. 68% og for personalemøder ca. 87%. Over 90% af svarpersonerne har bidraget med mindst et kvalitativt svar.

Oversigt over de kvantitative svar

Svar % for hele implementeringsperioden

  • Workshop
    Antal svar = 219.  Svarprocent ca. 68%
  • Personalemøder
    Antal svar = 123. Svarprocent ca. 87%

Besvarelser på spørgeskemaer

Workshop – alle svar

Spørgsmål – 2 – 1 0 1 2
Hvor relevant var workshoppen for deltageren? 1% 23% 74%
Hvor meget betød det for deltageren, at tidligere patienter gennemførte undervisningen? 1% 7% 89%
Vil deltagerne anvende Udskrivningsguiden i fremover? 2% 18% 74%

Resultaterne er meget positive og min. 92% af svarene ligger i de højeste svarkategorier (1 og 2) for alle tre spørgsmål. 0% har svaret i de to negative kategorier (-2 og -1)

Kendte deltagerne Udskrivningsguiden i forvejen?
57% = Ja            37% = Nej
Fik deltagerne konkrete ideer til at bruge Udskrivningsguiden?
71% = Ja            14% = Nej

Personalemøder – alle svar

Spørgsmål – 2 – 1 0 1 2
Hvor relevant var oplægget for medarbejderen? 1% 11% 87%
Hvor meget betød det for medarbejderen, at tidligere patienter gennemførte undervisningen? 2% 9% 87%
Vil medarbejderen anvende Udskrivningsguiden i fremover? 2% 26% 72%

Resultaterne er meget positive og min. 96% af svarene ligger i de højeste svarkategorier (1 og 2) for alle tre spørgsmål. Der er ingen svar i de negative kategorier.

Kendte medarbejderen Udskrivningsguiden i forvejen?
52% = Ja            46% = Nej
Fik medarbejderen konkrete ideer til at bruge Udskrivningsguiden?
97% = Ja            3% = Nej


Sammenhængen mellem forhåndskendskab til Udskrivningsguiden og workshoppens relevans

“Kendte du Udskrivningsguiden i forvejen?” og “Hvor relevant var workshoppen for dig?”(sæt x)

Medarbejdere

Kendte deltageren Udskrivningsguiden i forvejen? Ja (98 svar)[1] Nej (32 svar)
Gennemsnit af relevans af oplæg for medarbejderen 1,8 1,8

[1] I beregningen af gennemsnittet af relevansen er kun medtaget dem, der har svaret på begge spørgsmål.

Patienter

Kendte deltageren Udskrivningsguiden i forvejen? Ja (24 svar) Nej (48 svar)
Gennemsnit af relevans af oplæg for patienterne 1,6 1,6

Sammenhængen mellem forhåndskendskab til Udskrivningsguiden og personalemødets relevans

“Kendte du Udskrivningsguiden i forvejen?” og “Hvor relevant var oplægget for dig?” (sæt x)

Kun medarbejdere

Kendte medarbejderen Udskrivningsguiden i forvejen? Ja (64 svar) [1] Nej (57 svar)
Gennemsnit af relevans af oplæg for medarbejderen 1,9 1,8

[1] I beregningen af gennemsnittet af relevansen er kun medtaget dem, der har svaret på begge spørgsmål. Henholdsvis 1 medarbejder har svaret nej, men ikke givet point og 1 medarbejder har svaret ja uden at give point i spørgeskemaet efter personalemøde.